Moderskab efter ægdonation

Ægdonation er en teknik, der gør tidligere infertile kvinder i stand til at opleve glæden ved moderskabet. Mange af vores patienter har brugt år på at forsøge at blive gravide ved hjælp af IVF og andre behandlinger, men er kun blevet mødt med nederlag efter nederlag. Ikke overraskende glædes de mere over graviditet og moderskab, når det endelig lykkes.
Ligheder og forskelligheder gennem graviditeten

Hvis det aldrig er lykkedes for dig at blive gravid uden ægdonation, vil du opleve en overvældende følelse af glæde, når det endelig lykkes for dig at blive gravid. Denne glæde vil selvfølgelig være forbundet med angsten for ikke at kunne fuldføre graviditeten samt andre bekymringer i forbindelse med ægdonation. Skal du fortælle familie og venner, hvordan barnet blev undfanget? Vil barnet ligne dig og/eller din partner? Vil hele oplevelsen være lige så fantastisk, som hvis du havde været i stand til selv at undfange barnet uden medicinsk hjælp?
Vi forstår alle disse bekymringer. Hvis du har været gravid før, men desværre har aborteret, vil du have den samme angst og bekymring for, om det vil ske igen. Alle oplever dog graviditet forskelligt uanset på hvilken både deres barn er undfanget. Nogle kvinder er meget bekymrede, andre meget lidt. For det meste handler det om to ting: medicinske og psykologiske spørgsmål.
Medicinske bekymringer
Ægdonationspatienter har desværre en større risiko for abort i første trimester. Grunden til dette er, at selvom både østrogen og progesteron, som du tager for at støtte din graviditet arbejder på nøjagtig samme måde som ved en naturlig graviditet, så er forholdene mellem embryonet(det befrugtede æg), æggestokken og livmoderen forskellig. I en naturlig graviditet producerer det befrugtede æg (embryonet)hormonet HCG, som stimulerer hormonproduktionen af det gule legeme i æggestokken. Æggestokken producerer derved hormon for at understøtte graviditeten i livmoderen. Dette forhold gør sig ikke gældende ved en graviditet opnået ved hjælp af ægdonation.
På baggrund af dette, oplever ¼ til 1/3 af de kvinder som bliver gravide gennem ægdonation, en blødning i det første trimester. Selvom dette ikke nødvendigvis medfører en abort, er det naturligvis meget bekymrende og øger risikoen for abort. På AVA- Peter, udleverer vi derfor noget medicin til dig, som kan stoppe blødningen, og instruerer dig i hvordan det tages. På denne måde, vil du have alt, hvad du har brug for, når du kommer hjem i tilfælde af at en sådan situation opstår. Denne medicin kan selvfølgelig ikke forebygge abort på grund af misdannelser, men det har vist sig effektivt til at støtte graviditeter truet af hormonelle problemer. Denne strategi har markant forbedret vores ”baby take home” rate: 85 % af dem, som bliver gravide bliver mødre.
Hvad angår barnets helbred, er der nogle betingelser (som f.eks. sandsynligheden for Down’s syndrom eller andre kromosomale defekter) som faktisk er mindre på grund af donorernes unge alder. Endvidere er kvinder som vælger at gennemgå ægdonation tilbøjelige til at være meget motiverede og interesserede i at holde sig så sunde som muligt. Det betyder, at de tager vitaminer som f. eks folinsyre (for at forebygge spina bifida(rygmarvsbrok)), får regelmæssige undersøgelser, og gør alt hvad de kan for at beskytte deres barns helbred.

Psykologiske bekymringer
Uanset hvor lykkelig du er for at være gravid, har du måske delte følelser om det faktum, at dit barn ikke har dine gener. Du føler dig måske skyldig ved at ønske at dit barn fysisk skulle ligne dig, eller spekulerer på, hvad folk tænker om barnets udseende. Hvis du har specielle talenter (f..eks i musik eller videnskab) vil du måske blive ked af at disse genetisk ikke vil blive videreført til dit barn. Det er værd at huske på, at selv med mennesker som kan få et barn naturligt, kan udseende og dygtighed ikke altid føres ind i næste generation.
Der er børn som ligner begge forældre, børn som ligner den ene forælder og børn som ikke ligner nogen af forældrene! Både hvad angår intelligens og talent, så tænk på alle de familier du kender, i hvilke børnene på en måde insisterer på at være individuelle snarere end at være så gode (eller så dårlige) til noget som deres forældre. Den kærlighed og stimulation, som du omgiver dit barn med, vil gøre det i stand til at udvikle dets sande potentiale uanset i hvilken retning det må være.
Som den kommende mor (den person som bærer barnet) vil du have kontakt med dit barn både før og efter fødslen. Der er en stor mængde fysisk og social kontakt involveret i det at bære et barn. Al den daglige kommunikation styrker dette bånd. Der er ikke noget at sige til at ægrecipienter ser dem selv som barnets ”sande” mor, fordi de har båret barnet siden det var så småt at det ikke kunne ses med det blotte øje. Endvidere bliver hvert eneste individ formet ikke bare gennem biologisk forbindelse til hans eller hendes forældre, men også gennem den tid, miljø og forhold i hvilke han eller hun vokser op.
På AVA - Peter er vi vant til at diskutere disse problemer. Beslutningen om at få et barn ved hjælp af ægdonation er op til dig. Vi har dog erfaret via vores patienter, der bliver gravide, at den overvældende følelse af kærlighed for deres kommende barn har tilbøjelighed til at overdøve alle andre bekymringer. Moderskabsbåndet udvikler sig i takt med at barnet vokser i dig, og den fantastiske følelse af, at dit barn sparker i livmoderen er nøjagtig den samme som hos enhver anden mor. Du nærer dit barn gennem din krop alle uger og måneder i graviditeten, og det er din livmoder som beskytter det. Når barnet er klar til det, gennemgår du også hele den uforglemmelige oplevelse af det at føde. Hvis du vælger det og er i stand til at amme, kan det styrke det følelsesmæssige bånd. For så vidt angår barnet, vil du altid være dets mor, og den person, som det vil komme til at elske.
Interesseret i ægdonation på AVA - Peter?
Udfyld venligt vores sporgeskema.Denne vil blive gennemgået af en af vores erfarne læger, som herefter vil tage kontakt til dig på den foretrukne måde.
Hvis du har spørgsmål, er en engelsktalende receptionist tilgængelig på telefon 007 81 2336 3059 mellem kl. 07.00 og 14.00 ET. Du kan også henvende dig pr. mail på info@clinic.avapeter.com
Vi ser frem til at høre fra dig!
Med venlig hilsen
Dit AVA - Peter team
Related pages in other lnguages: English Egg donation Deutsch Eizellspende Netherlands Eiceldonatie


